Hvad har I brug for?

Find det forløb eller den workshop som passer bedst til jer.
 

1. Explore - start rejsen

For driftsnære teams eller områder der ikke tidligere har anvendt Insights

Har du eksempelvis operatører eller håndværkere på skiftehold, hvor overleveringerne ikke fungerer optimalt, eller hvor fokus ofte er på, hvad de andre hold gør forkert? Så er et Explore forløbet et oplagt sted at starte.

Insights Explore er den ideelle introduktion til Insights for driftsnære teams eller områder, som endnu ikke har arbejdet med Insights.

Gennem en enkel og lettilgængelig profil får alle deltagere et hurtigt overblik over egne og kollegaers præferencer. Det skaber et fælles sprog for forskelligheder og styrker forståelsen for, hvorfor mennesker kommunikerer, samarbejder og reagerer forskelligt.

Workshoppen er særligt velegnet til teams, der oplever misforståelser, udfordringer i samarbejdet eller mangelfulde overleveringer mellem hold og funktioner. Når mennesker forstår sig selv og hinanden bedre, reduceres unødvendig friktion, og samarbejdet bliver både lettere og mere effektivt.

Målgruppe

  • Organisationer, som vil skabe et fælles sprog for kommunikation og forskelligheder.
  • Driftsnære medarbejdere som ønsker at styrke samarbejdet og relationerne. (Operatører, håndværkere, logistik- og lagerteams, laboranter, butiksansatte, skole- og institutionspersonale etc.)
  • Perfekt til Uddannelses-dage (U-dage), teamdage eller som introduktion til teamudvikling

Formål

  • Skabe større forståelse for egne og andres præferencer.
  • Styrke samarbejdet internt i teamet og på tværs af funktioner.
  • Bidrage til øget trivsel, tillid og arbejdsglæde.

Indhold

  • Personlig Insights Explore® profil til alle deltagere.
  • Introduktion til Insights' fire farveenergier og adfærdspræferencer.
  • Dialog og øvelser med fokus på kommunikation og samarbejde.
  • Kan gennemføres enten som halv- eller heldags workshop  
  • Mulighed for opfølgende forløb efter aftale

NB! Jeg er klar over hvor udfordrende det kan være at koordinere halv- eller heldags forløb for denne medarbejdergruppe, da driften i jeres virksomhed naturligvis kommer i første række. Derfor er jeg meget fleksibel i forhold til varighed samt tidspunkt for afholdelse.  

Kontakt mig for et uforpligtende tilbud: Kontakt 



2. Discover - Gå på opdagelse

For teams som ønsker at lære både sig selv og kollegaer bedre at kende


Insights Discovery er et dybdegående personprofil, der giver både individet og teamet en unik forståelse af egne og andres præferencer, styrker og kommunikationsstile. Gennem jeres personlige profiler, involverende øvelser og genkendelige eksempler fra hverdagen får I indsigt i, hvordan forskellige personligheder påvirker samarbejdet og dynamikken i teamet. Teorien bliver omsat til praksis, så I ikke blot forstår forskellighederne – I oplever dem.

I får en dybere forståelse af, hvorfor nogle foretrækker at tænke sig om, før de taler, mens andre trives med hurtige beslutninger og højt tempo. Hvorfor nogle har fokus på relationer og trivsel, mens andre naturligt søger struktur, kvalitet eller resultater.

Når I forstår jer selv og hinanden bedre, bliver det lettere at håndtere uenigheder konstruktivt og udnytte teamets samlede styrker. Resultatet er stærkere samarbejde, større gensidig respekt og bedre forudsætninger for at lykkes sammen.

Målgruppe

  • Ledergrupper, specialistteams og akademiske teams.
  • Teams, som ønsker at styrke samarbejde, relationer og tillid.
  • Organisationer, der vil udvikle samarbejdet på tværs af teams og funktioner.

Formål

  • Skabe dybere selvindsigt og forståelse for andre.
  • Styrke teamets samarbejde, kommunikation og relationer.
  • Understøtte individuel udvikling og fælles teamudvikling.

Indhold

  • Personlig Insights Discovery® profil til alle deltagere.
  • Workshops med fokus på adfærd, kommunikation og samarbejde.
  • Mulighed for temaer som ledelse, stakeholder management og tilpasning af adfærd.
  • Kan gennemføres enten som halv- eller heldags workshop
  • Mulighed for opfølgende forløb og individuelle samtaler efter aftale.

Kontakt mig for et uforpligtende tilbud: Kontakt


3. Byg bro mellem Teams

For teams og funktioner, der ønsker stærkere samarbejde, færre misforståelser og større forståelse for hinandens virkelighed på tværs af organisationen. 

Til forskel fra Explore- og Discover-forløbene, som primært fokuserer på individuel udvikling og udvikling af det enkelte team, har dette forløb fokus på samarbejdet mellem teams og funktioner, som er afhængige af hinanden for at lykkes.

Når misforståelser og manglende forståelse opstår mellem teams, kan det skabe unødvendig friktion, forsinkelser og frustrationer. 

Gennem Insights Discovery profilen og målrettede øvelser får deltagerne indsigt i både egne og andre teams' styrker og udfordringer. I lærer at forstå, hvorfor forskellige teams kommunikerer, prioriterer og træffer beslutninger forskelligt, og hvordan disse forskelle kan bruges konstruktivt i stedet for at skabe afstand.

"Byg bro mellem teams" skaber et fælles sprog på tværs af organisationen og styrker relationerne mellem de mennesker, der hver dag er afhængige af hinanden. Resultatet er bedre kommunikation, færre misforståelser og bedre forudsætninger for at nå i mål sammen. 

Oplever du f.eks. at samarbejdet er udfordret imellem QA og produktionen, imellem håndværkere og ingeniører eller mellem Salg og Supply-Chain så kan dette forløb være nøglen til at skabe større forståelse på tværs af organisationen.  

Målgruppe

  • Teams og afdelinger, som samarbejder tæt i hverdagen og er afhængige af hinanden for at lykkes.
  • Funktioner, hvor forskellige roller og prioriteter kan skabe misforståelser eller samarbejdsudfordringer (f.eks. QA<>Produktion, Front Office<>Back Office eller Salg<>Supply Chain).
  • Organisationer, der ønsker at nedbryde siloer mellem teams og styrke relationerne på tværs af organisationen.

Formål

  • Skabe større forståelse for hinandens perspektiver, styrker og udfordringer.
  • Styrke relationer og tillid på tværs af teams og funktioner.
  • Forbedre samarbejdet mellem teams, som er afhængige af hinanden for at lykkes.
  • Lær dine kollegaer at kende igennem nærværende dialoger  

Indhold

  • Personlig Insights Discovery® profil til alle deltagere.
  • Analyse og dialog om forskelle og ligheder mellem de involverede teams' teamhjul.
  • Indsigt i de enkelte deltageres personprofiler, præferencer og kommunikationsstile.
  • Praktiske øvelser og refleksioner med fokus på samarbejde, relationer og fælles succes.
  • Kan gennemføres enten som halv- eller heldags workshop  
  • Mulighed for opfølgende forløb og individueller samtaler efter aftale.

Kontakt mig for et uforpligtende tilbud: Kontakt 



4) True Reflection 

For teams, der ønsker at komme helt ind under huden på hinanden

Får I heller ikke altid anerkendt hinandens styrker i dagligdagen? 

Her får hver deltager mulighed for at opleve, hvad kollegerne særligt værdsætter ved netop deres styrker og personlige kvaliteter. Samtidig får I indsigt i, hvordan jeres største styrker også kan udvikle sig til faldgruber, hvis de overdrives, og hvilke egenskaber I med fordel kan arbejde med for at skabe bedre balance.

Workshoppen giver plads til ærlige samtaler, øget selvindsigt og en dybere forståelse for de mennesker, I arbejder sammen med.

Ved at kombinere styrkeafsnittet i Insights Discovery® med Daniel Ofmans kernekvadrant skabes et trygt rum for refleksion, anerkendelse og personlig udvikling. Workshoppen kræver tillid mellem deltagerne og evnen til at udvise sårbarhed, men belønningen er stærkere relationer, større forståelse og en oplevelse, som teamet husker længe efter, dagen er slut. 

Når vi føler os set, anerkendt og forstået, styrkes både tilliden, samarbejdet og relationerne i teamet. Resultatet er ikke blot større indsigt i egne og andres styrker - men et stærkere fundament for åben dialog, psykologisk tryghed og et samarbejde, hvor forskelligheder bliver en styrke frem for en udfordring.

Målgruppe

  • Teams med høj grad af tillid, psykologisk tryghed og gensidig respekt.
  • Ledergrupper og veletablerede teams, som ønsker at styrke relationerne yderligere.
  • Teams, der er klar til ærlige dialoger og personlig udvikling og som gerne vil helt ind under huden på hinanden.

Formål

  • Skabe dybere forståelse for egne styrker og udviklingsområder.
  • Forståelse for hvordan teamet opfatter den enkelte og hvad de sætter særligt pris på
  • Understøtte personlig læring gennem anerkendende og udviklende feedback

Indhold

  • Kombination af Insights Discovery® og Daniel Ofmans kernekvadrant.
  • Refleksioner og dialoger med fokus på styrker, adfærd og samarbejde.
  • En nærværende og personlig workshopoplevelse, der bringer teamet tættere sammen.
  • Kan kun gennemføres som heldags workshop
  • Mulighed for opfølgende forløb og individuelle samtaler efter aftale.

Kontakt mig for et uforpligtende tilbud: Kontakt