Lasse Platou

Formidler, brobygger og facilitator - med 17 års ledererfaring


Jeg brænder for at skabe stærkere relationer og bedre forståelse mellem mennesker og teams

Min styrke er min evne til at formidle, inddrage og sørge for at læring bliver direkte anvendeligt i hverdagen. Jeg tror på, at de største forandringer sker, når teori bliver omsat til praksis, og når mennesker kan genkende sig selv og hinanden i de eksempler og øvelser, jeg tager jer igennem. 

Jeg motiveres i særlig grad af, at nedbryde siloer og bygge bro mellem mennesker og teams. Når vi får et fælles sprog for forskelligheder, bliver det lettere at forstå hinanden, kommunikere tydeligt og samarbejde effektivt. Det skaber ikke bare bedre resultater - det skaber også stærkere relationer og større arbejdsglæde.

Som facilitator er jeg uformel og nærværende. Jeg skaber et trygt rum ved at være i tæt dialog med hver enkelt af jer og jeg er altid nysgerrig på jeres tanker og eventuelle bekymringer. Det giver nogle fantastiske dynamikker, når I tør udfordre mig og vi kan lære af hinanden.  

Gennem 17 år som leder i Novo Nordisk - både inden for produktion, logistik, LEAN og QA - har jeg oplevet, hvor afgørende gensidig forståelse er, for et områdets succes. Forståelse for arbejdsopgaver og ansvarsområder er vigtigt - men ikke tilstrækkeligt. Hvis et område skal lykkes sammen, kræver det også forståelse for hinandens adfærd, præferencer og kommunikationsstil. 

Siden jeg blev Insights® certificeret i 2016, har jeg faciliteret mere end 100 forløb for ledergrupper, samarbejdspartnere og medarbejdere. 

Jeg lægger stor vægt på at forstå jeres behov og skræddersyr altid workshops og udviklingsforløb, så de skaber størst mulig værdi for deltagerne. Gennem årene har jeg opbygget et omfattende katalog af afprøvede øvelser og aktiviteter, som gør det muligt at skabe engagerende og relevante oplevelser - uanset om deltagerne har stort eller begrænset kendskab til Insights®. 

Jeg hjælper jer med at vælge de løsninger, der passer bedst til netop jeres situation.